Lejebolig for udenlandske statsborgere: screening, dokumenter, startomkostninger og forløbet frem til indflytning
En guide til udenlandske statsborgere, der bor i Japan og søger en lejebolig. Her gennemgår vi, hvad der bliver vurderet i lejerscreeningen, hvilke dokumenter du skal bruge, hvilke startomkostninger du kan regne med, forløbet fra første henvendelse til indflytning, hvilke regler der gælder, når du er flyttet ind, og hvilken flersproget information den japanske stat tilbyder. Du kan skrive til os på dansk eller på dit modersmål.
Som udenlandsk statsborger kan du også leje en bolig i Japan. Efter ansøgningen er der dog en lejerscreening (入居審査). Her kontrolleres bl.a. forhold vedrørende huslejegarantiselskab (家賃保証会社 – et selskab, der lægger huslejen ud til udlejeren, hvis du ikke kan betale), nødkontakt (緊急連絡先), opholdsperiode (在留期間) og indkomstdokumenter. Hvilke garantiselskaber der kan bruges, varierer fra bolig til bolig, så resultatet kan afhænge af kombinationen af bolig og garantiselskab.
- Hvis du på forhånd har styr på dit opholdskort (在留カード), dit pas, dokumenter, der viser din indkomst, og en nødkontakt, der kan kontaktes på japansk, kan du søge med det samme, når du finder en bolig, du kan lide.
- Ouchi Hompo (株式会社おうち本舗) søger efter boliger hos udlejere, der tidligere har lejet ud til udenlandske statsborgere, og efter boliger, hvor man kan bruge et garantiselskab, der tager imod ansøgninger fra udenlandske statsborgere. Det afklarer vi med administrationsselskabet (管理会社), mens vi søger.
- Via kontaktformularen, e-mail og LINE kan du skrive til os på dansk eller på dit modersmål. E-mails besvarer vi som udgangspunkt på japansk eller engelsk. Den lovpligtige redegørelse for væsentlige forhold (重要事項説明) før kontraktindgåelsen gives på japansk af en autoriseret specialist i ejendomshandler (宅地建物取引士).
- Resultatet af screeningen afgøres af huslejegarantiselskabet og udlejeren, så vi kan ikke love, at du bliver godkendt. Vi hjælper ikke med ansøgninger, hvor oplysningerne om opholdsstatus (在留資格), indkomst eller arbejdsgiver er falske.
Hvad bliver kontrolleret i lejerscreeningen?
Når man lejer en bolig i Japan, er der en screening efter ansøgningen. Screeningen foretages af udlejeren (boligens ejer), administrationsselskabet og huslejegarantiselskabet. Ifølge en undersøgelse fra Ministeriet for jord, infrastruktur, transport og turisme (国土交通省, MLIT) bruges der et huslejegarantiselskab ved 84,5 % af lejekontrakterne (regnskabsåret 2023).
Ifølge et dokument fra MLIT (2016) er det ofte udlejersiden, der begrænser, hvilke garantiselskaber der kan bruges, så lejeren ikke frit kan vælge. Hvert garantiselskab har sin egen screening. Derfor kan den samme person få forskellige resultater afhængigt af kombinationen af bolig og garantiselskab.
| Hvad der kontrolleres | Konkret |
|---|---|
| Identitet og opholdsstatus | Navn, opholdsstatus og opholdsperiode kontrolleres ud fra opholdskortet eller passet. |
| Opholdsperiode | Om opholdsperioden udløber, før lejekontrakten slutter. Statens retningslinjer, MLIT's »Retningslinjer for at lette udlændinges indflytning i private lejeboliger« (外国人の民間賃貸住宅入居円滑化ガイドライン), nævner det som et punkt, som ejendomsmæglere især bør kontrollere. Du kan blive spurgt, om du planlægger at forlænge din opholdsperiode. |
| Indkomst, arbejde og skole | Om indkomsten står i et rimeligt forhold til huslejen, samt arbejdsplads eller skole. Din arbejdsplads kan blive ringet op for at bekræfte, at du arbejder der. |
| Nødkontakt | En person, der kontaktes, hvis der sker noget. Nogle garantiselskaber kræver en person, der bor i Japan og kan tale japansk i telefon. Det er ikke det samme som en selvskyldnerkautionist (連帯保証人), der betaler huslejen i dit sted. |
| Personer, du bor sammen med | Hvor mange de er, og hvilket forhold de har til dig. Kun de personer, der er anmeldt i kontrakten, må bo i boligen. |
| Telefon og bankkonto | Om du har et telefonnummer, der kan bruges i Japan, og en japansk bankkonto. Hvis du ikke har det, drøfter vi andre løsninger. |
Hvor meget der kontrolleres, og hvordan der vurderes, bestemmer garantiselskabet og udlejeren hver for sig. Nogle selskaber offentliggør hverken deres kriterier eller begrundelsen for resultatet (Casa skriver f.eks., at selskabet ikke oplyser kriterierne for screeningen eller begrundelsen for resultatet).
Kilder: MLIT: Den ændrede lov om boligsikkerhedsnettet (改正住宅セーフティネット法) og huslejegarantier (家賃債務保証), december 2025 (på japansk); MLIT: Den overordnede retning for informationsformidling m.m. om huslejegarantier, december 2016 (på japansk); MLIT: Retningslinjer for at lette udlændinges indflytning i private lejeboliger, kapitel 2: spørgsmål og svar om praksis (Q4, Q5) (på japansk); MLIT: Guide til boligsøgning (部屋探しのガイドブック) (på japansk); Casa Inc. (株式会社Casa): ofte stillede spørgsmål (på japansk) (pr. november 2026). Virksomhedsnavnet er nævnt som et eksempel for at forklare, hvordan systemet fungerer, og angiver hverken, hvilke selskaber vi samarbejder med, eller hvad resultatet af en screening bliver.
Hvilke dokumenter skal du bruge for at leje en bolig i Japan?
Hvilke dokumenter der kræves, afhænger af boligen og garantiselskabet. Tabellen nedenfor viser eksempler fra statens retningslinjer og tjekliste. Du skal ikke bruge dem alle.
| Dokument | Hvad det viser | Hvem der primært skal bruge det |
|---|---|---|
| Opholdskort (for- og bagside) | Navn, opholdsstatus, opholdsperiode og adresse | Personer, der har et opholdskort |
| Pas | Din identitet | Personer, der bliver bedt om det |
| Opgørelse over løn og indeholdt kildeskat (源泉徴収票), lønsedler (給与明細書), skattebetalingsattest (納税証明書) m.m. | Indkomst | Personer, der er ansat i en virksomhed el.lign. |
| Kopi af selvangivelsen (確定申告書の控え) og skattebetalingsattest | Indkomst | Selvstændige |
| Attest for (forventet) lønudbetaling (給与支払い(予定)の証明書) | Kommende indkomst | Personer, der snart begynder at arbejde |
| Ansættelseserklæring (勤務証明書) | At du arbejder i virksomheden | Personer, der arbejder |
| Studiebekræftelse (在学証明書) | At du er indskrevet på en skole | Internationale studerende |
| Tilladelse til aktiviteter uden for opholdsstatussen (資格外活動許可書) | At du ud over de aktiviteter, din opholdsstatus giver ret til, må have f.eks. et deltidsjob | F.eks. internationale studerende med deltidsjob |
| Dokumentation for udbetalt stipendium (奨学金の支給証明書), dokumentation for pengeoverførsler eller kopi af bankbogen (預金通帳) | Penge at leve for | Personer med lav indkomst og internationale studerende |
| Nødkontaktens navn, adresse og telefonnummer | Kontaktoplysninger | Personer, der bliver bedt om det (få først personens samtykke) |
| Selvskyldnerkautionistens indkomstattest (所得証明書) og attest for registreret navnestempel (印鑑登録証明書) | Kautionistens indkomst og identitet | Personer, der stiller med en selvskyldnerkautionist |
Statens skabelon til lejeansøgning (入居申込書) angiver, at den skal udfyldes på japansk (hiragana, katakana eller kanji) eller på engelsk. Hvordan den faktiske ansøgningsblanket ser ud, varierer fra administrationsselskab til administrationsselskab.
Hvis du ikke har et navnestempel (印鑑, hanko), kan du i nogle tilfælde bruge din underskrift i stedet. Ifølge statens retningslinjer er en underskrift alene tilstrækkelig, og en underskrift anses for at have samme virkning som navn med stempelaftryk (記名押印).
Kilder: MLIT: Retningslinjer for at lette udlændinges indflytning i private lejeboliger, kapitel 2 (Q5, Q13) (på japansk); Samme retningslinjer, bilag: tjekliste over dokumenter til lejerscreeningen (入居審査必要書類チェックシート; på 14 sprog, bl.a. engelsk); Samme retningslinjer, kapitel 5: kontraktskabeloner m.m. på forskellige sprog (lejeansøgning, på japansk); MLIT: Guide til boligsøgning (på japansk); Casa Inc.: ofte stillede spørgsmål (på japansk) (pr. november 2026).
Hvorfor får udenlandske statsborgere oftere afslag?
En undersøgelse, som Justitsministeriet (法務省) fik gennemført i 2016, spurgte 2.044 udenlandske statsborgere, der inden for de seneste 5 år havde søgt bolig i Japan. Af dem svarede 39,3 %, at de havde fået afslag på en bolig, fordi de var udlændinge. Andelen, der svarede, at de havde fået afslag, fordi de ikke havde en japansk kautionist, var 41,2 %. Justitsministeriet behandler det som et menneskeretsspørgsmål, når udlændinge får afslag på at flytte ind i en lejlighed, fordi de er udlændinge.
Statens retningslinjer og andre kilder nævner årsager som disse. Nogle af dem kan mindskes med forberedelse og forklaring på forhånd.
- Andre regler for garanti. Ved leje i Japan er det almindeligt at kræve et huslejegarantiselskab eller en selvskyldnerkautionist (en person, der betaler huslejen i dit sted, hvis du ikke kan betale). Ifølge statens retningslinjer er der mange lande, hvor der ikke kræves garanti. Hvis du ikke har familie i Japan, er det sværere at finde en, der vil være kautionist.
- Krav til nødkontakten. Nogle garantiselskaber kræver, at nødkontakten er »en person, der bor i Japan og kan tale japansk i telefon«. Casa kræver f.eks. som udgangspunkt en voksen slægtning, der bor i Japan (slægtskab i højst 3. grad), og som kan tale japansk i telefon.
- Udlejernes bekymring. Nogle udlejere er bekymrede for at leje ud til udenlandske statsborgere. Statens retningslinjer anbefaler, at man formidler kontraktens indhold og reglerne for beboelsen med oversatte kontraktskabeloner og tjeklister for at mindske bekymringen.
- Andre regler i hverdagen. Ifølge statens retningslinjer er det især affaldshåndtering og støj fra dagligdagen, der giver problemer, mens man bor i boligen.
- Japanske lejeomkostninger og regler. Depositum (敷金), reikin (礼金, et beløb til udlejeren, som ikke betales tilbage), fornyelsesgebyr (更新料) og istandsættelse ved fraflytning (原状回復 – at det, lejeren har beskadiget eller tilsmudset, bliver udbedret) findes ikke altid i andre lande.
- Antallet af boliger, der tager imod udlændinge. Ifølge statens retningslinjer er der endnu ikke mange lejeboliger, der tager imod udlændinge.
Hvis du har fået afslag på grund af din nationalitet og har brug for hjælp, kan du kontakte Justitsministeriets telefonrådgivning om menneskerettigheder på fremmedsprog (外国語人権相談ダイヤル; se Statens information og støtte). Hvad du kan gøre, hvis du ikke bliver godkendt i garantiselskabets screening, forklarer vi på siden Næste skridt, når du ikke bliver godkendt i garantiselskabets screening (på japansk).
Kilder: Undersøgelse på vegne af Justitsministeriet: rapport om undersøgelsen af udenlandske indbyggere (外国人住民調査報告書; rettet udgave, juni 2017) (på japansk); Justitsministeriet: Lad os respektere udlændinges menneskerettigheder (på japansk); MLIT: Retningslinjer for at lette udlændinges indflytning i private lejeboliger, kapitel 1 (på japansk); Samme retningslinjer, kapitel 2 (Q1, Q6, Q9, Q14, Q15) (på japansk); Casa Inc.: ofte stillede spørgsmål (på japansk) (pr. november 2026). Virksomhedsnavnet er nævnt som et eksempel for at forklare, hvordan systemet fungerer, og angiver hverken, hvilke selskaber vi samarbejder med, eller hvad resultatet af en screening bliver.
Hvad Ouchi Hompo gør
- Vi finder boliger. Vi søger efter boliger hos udlejere, der tidligere har lejet ud til udenlandske statsborgere, og efter boliger, hvor man kan bruge et garantiselskab, der tager imod ansøgninger fra udenlandske statsborgere. Før du søger, afklarer vi med administrationsselskabet, hvilke garantiselskaber der kan bruges til boligen, og hvilke krav der stilles til nødkontakten.
- Vi vejleder om dokumenterne. Vi fortæller dig ét dokument ad gangen, hvad det hedder, hvor du kan få det, og hvordan du udfylder det.
- Vi hjælper med kommunikationen på japansk. Vi tager os af kontakten med administrationsselskabet og garantiselskabet på japansk og fortæller dig indholdet via e-mail (på japansk eller engelsk). Garantiselskabet kan ringe til dig, din arbejdsplads eller din nødkontakt for at bekræfte oplysninger. Det fortæller vi dig også, før du søger.
- Vi forklarer kontrakten på japansk. Redegørelsen for væsentlige forhold (en gennemgang før kontraktindgåelsen af de vigtigste punkter om boligen og kontrakten) gives på japansk af en autoriseret specialist i ejendomshandler. Det er de japanske udgaver af lejekontrakten og af den skriftlige redegørelse for væsentlige forhold (重要事項説明書), der er de officielle. Ord, du ikke forstår, kan vi uddybe via e-mail på engelsk.
- Vi gennemgår reglerne for beboelsen på forhånd. Før du søger, gennemgår vi sammen, hvad kontrakten kræver af dig, f.eks. om affald, støj, hvem der må bo i boligen, og hvad der gælder ved fraflytning.
Vi tager os ikke af ansøgninger om opholdsstatus (visum). Vi kan henvise dig til en autoriseret rådgiver i administrative procedurer (行政書士, gyōsei shoshi), som vi samarbejder med. Det er rådgiveren, der udarbejder ansøgningsdokumenterne og står for proceduren.
Følgende gør vi ikke:
- Ansøgninger med falske oplysninger om opholdsstatus, opholdsperiode, indkomst, arbejdsgiver eller hvem der skal bo i boligen, eller manipulation af dokumenter
- Ansøgninger i et andet navn end den person, der faktisk skal bo i boligen
- Løfter om resultatet af screeningen
Ouchi Hompo er en ejendomsvirksomhed i Ogikubo, Suginami-ku, Tokyo (ejendomsmæglerlicens (宅地建物取引業): Tokyos guvernør (1) nr. 107338). Vi hjælper med boligsøgning i Tokyo, Kanagawa, Saitama og Chiba med fokus på Tokyos 23 bydele. Hvordan screeningen fungerer, og hvordan man søger bolig i forskellige situationer, forklarer vi på siden Boligsøgning, når du er bekymret for screeningen (på japansk).
Via kontaktformularen, e-mail (contact@ouchi-hompo.com) og LINE (@ouchihompo) kan du skrive til os på dansk eller på dit modersmål. E-mails besvarer vi som udgangspunkt på japansk eller engelsk. Rådgivningen er gratis. Kontakt os gratis
Hvad koster det at flytte ind? Omtrentlige startomkostninger
I Japan betaler man et større beløb, når lejekontrakten indgås. Ifølge statens guide (MLIT's »Guide til boligsøgning«) varierer det fra region til region, men beløbet ved kontraktindgåelsen svarer som tommelfingerregel til 4–7 måneders husleje. Betalingen sker normalt kontant eller ved bankoverførsel.
| Omkostning | Vejledende niveau | Forklaring |
|---|---|---|
| Depositum (敷金) | Som tommelfingerregel 1–2 måneders husleje. Nogle boliger har intet depositum. | Et beløb, du deponerer hos udlejeren. Ved fraflytning får du det tilbage med fradrag af bl.a. reparationsudgifter. Ifølge en undersøgelse fra MLIT havde 51,9 % af husstandene betalt depositum eller sikkerhedsstillelse (保証金), og blandt dem var »præcis 1 måneds husleje« det hyppigste med 64,4 %. |
| Reikin (礼金) | En udgift, der er almindelig bl.a. i Kanto-regionen; som tommelfingerregel 1–2 måneders husleje. Nogle boliger har ingen reikin. | Et beløb, der betales til udlejeren og ikke betales tilbage. I samme undersøgelse havde 43,1 % af husstandene betalt reikin, og blandt dem var »præcis 1 måneds husleje« det hyppigste med 73,4 %. |
| Mæglerhonorar (仲介手数料) | Det højeste beløb er fastsat ved lov. | Et beløb, der betales til ejendomsmægleren og ikke betales tilbage. Som udgangspunkt må mægleren højst modtage 1 måneds husleje plus forbrugsafgift (消費税) fra lejer og udlejer tilsammen. For boliger må mægleren uden lejerens samtykke højst modtage 0,5 måneds husleje plus forbrugsafgift fra lejeren. |
| Garantigebyr (保証料) | Angives ofte til omkring 30–60 % af en måneds husleje ved start (forudbetaling for 2 år på én gang). | Et beløb, der betales til huslejegarantiselskabet. Det er ikke en forsikring. Beløb, som garantiselskabet har lagt ud til udlejeren, kræver selskabet senere betalt tilbage af dig. Ifølge et statsligt dokument (2016) tager mange selskaber 50 % af en måneds husleje ved start og derefter 10.000 yen om året. |
| Forudbetalt husleje og fællesudgifter (共益費) | F.eks. for den måned, du flytter ind | Huslejen betales forud, og det er almindeligt at betale hver måned senest ved udgangen af den foregående måned. Flytter du ind midt i en måned, beregnes huslejen for den måned som udgangspunkt pr. dag. |
| Brandforsikring (火災保険, en skadesforsikring) | Det er almindeligt at tegne en. | En forsikring, der dækker brand og vandskader. Præmien afhænger af dækningen. |
| Udskiftning af lås | Opkræves i nogle boliger. | Om udgiften opkræves, og hvor stor den er, kan du se i overslaget (見積書). Hvis du mister nøglen, eller låsen går i stykker, fordi den er brugt forkert, skal lejeren betale for udskiftningen. |
| Fornyelsesgebyr (更新料) | Opkræves i nogle boliger. | Et beløb, der betales, når kontrakten forlænges. Kontraktperioden er oftest 2 år. |
Når du beder os om at formidle en bolig, forklarer vi, hvor stort mæglerhonoraret bliver, og vi går først videre, når vi er blevet enige. Øvrige omkostninger viser vi i et overslag, hvor hver post står for sig.
Kilder: MLIT: Guide til boligsøgning (på japansk); MLIT: Retningslinjer for at lette udlændinges indflytning i private lejeboliger, kapitel 2 (Q9) (på japansk); MLIT: Undersøgelse af udviklingen på boligmarkedet (住宅市場動向調査), regnskabsåret 2025, rapport (på japansk) (svar fra husstande i de tre største storbyområder, der i regnskabsåret 2024 flyttede til en privat lejebolig); MLIT: Information om ejendomshandler (loftet for mæglerhonorarer) (på japansk); MLIT: Den overordnede retning for informationsformidling m.m. om huslejegarantier, december 2016 (på japansk); MLIT: Vigtige punkter om istandsættelse ved fraflytning fra en lejebolig (på japansk) (pr. november 2026).
Fra første henvendelse til indflytning trin for trin
Kontakt os
Via kontaktformularen, e-mail eller LINE kan du skrive til os på dansk eller på dit modersmål. E-mails besvarer vi som udgangspunkt på japansk eller engelsk. Videomøder via Zoom (efter aftale) kan holdes på japansk, engelsk og andre sprog, som understøttes af Zooms oversatte undertekster. Telefonsamtaler foregår kun på japansk. Møder på vores kontor (Ogikubo, Suginami-ku) kræver forudgående aftale. Rådgivningen er gratis.
Afklar dine ønsker
Vi gennemgår, hvor høj husleje du højst kan betale, hvor du gerne vil bo, størrelse, hvornår du vil flytte ind, hvem du skal bo sammen med, din opholdsperiode, hvilke dokumenter du har, og din nødkontakt. Hvis du på forhånd udfylder statens flersprogede »tjekliste over ønsker til boligen« (希望条件チェックシート), er det lettere at formidle dine ønsker.
Find boliger
Før vi foreslår boliger, afklarer vi med administrationsselskabet, om boligen tager imod ansøgninger fra udenlandske statsborgere, og hvilke garantiselskaber der kan bruges.
Fremvisning
Det er gratis at se en bolig. Hvis du ikke kan lide den, behøver du ikke at søge. Vi tjekker også boligens udstyr, og hvor station, supermarked, hospital osv. ligger. For nogle boliger kan fremvisningen foregå via videoopkald.
Ansøgning og screening
Når du har indsendt ansøgningsblanketten og dokumenterne, begynder garantiselskabets og udlejerens screening. Du, din arbejdsplads og din nødkontakt kan blive ringet op for at bekræfte oplysninger. Ifølge statens guide tager det normalt 1–2 uger fra ansøgning til indflytning. Hvis du skal deponere penge ved ansøgningen, afklarer vi først, om du får dem tilbage, hvis der ikke bliver indgået en kontrakt. Bliver der ikke indgået en kontrakt på grund af screeningens resultat, opkræver vi intet mæglerhonorar.
Redegørelse for væsentlige forhold og kontrakt
Før kontraktindgåelsen giver en autoriseret specialist i ejendomshandler redegørelsen for væsentlige forhold på japansk. Det er de japanske udgaver af lejekontrakten og af den skriftlige redegørelse for væsentlige forhold, der er de officielle. Statens oversatte skabeloner er en hjælp til at forstå indholdet. For boliger i Tokyo forklarer vi desuden skriftligt, i henhold til en forordning fra Tokyo Metropolitan Government (東京都の条例), hvordan udgifterne til istandsættelse ved fraflytning og til reparationer i lejeperioden som udgangspunkt fordeles. Når du har gennemgået indholdet, skriver du under og betaler startomkostningerne.
Flyt ind
Når du har fået nøglerne, tager du billeder af ridser og snavs i boligen, så datoen fremgår. Du tilmelder dig el, gas og vand (når gassen skal tages i brug, skal du være til stede). Inden for 14 dage efter flytningen anmelder du din adresse på kommunens eller bydelens kontor (市区町村の役所), hvor du bor. Tag dit opholdskort med, når du anmelder adressen.
Kilder: MLIT: Guide til boligsøgning (på japansk); MLIT: Tjekliste over ønsker til boligen (på 14 sprog, bl.a. engelsk); MLIT: Retningslinjer for at lette udlændinges indflytning i private lejeboliger, kapitel 2 (Q10, Q14) (på japansk); Samme retningslinjer, kapitel 5: kontraktskabeloner m.m. på forskellige sprog (på japansk); e-Gov: Loven om ejendomsformidling (宅地建物取引業法), artikel 35 (på japansk); Tokyo Metropolitan Government (東京都): Retningslinjer for forebyggelse af tvister om lejeboliger (賃貸住宅トラブル防止ガイドライン), 4. udgave (på japansk); Japans immigrationsmyndighed (出入国在留管理庁): Guide til liv og arbejde (生活・就労ガイドブック), 8. udgave (på japansk) (pr. november 2026).
Regler, når du er flyttet ind
- Affald: Hvordan affaldet skal sorteres, og hvilke dage og hvor det skal stilles ud, bestemmer hver kommune. Normalt stiller man affaldet ud om morgenen på afhentningsdagen. Det kan koste penge at skille sig af med store møbler og elektriske husholdningsapparater. Nogle kommuner har vejledninger på fremmedsprog.
- Støj: I lejlighedsbygninger kan lyd høres hos naboerne ved siden af, over og under dig. Vær især opmærksom fra aften til tidlig morgen på høje stemmer, fester, musik og lyd fra vaskemaskine og støvsuger.
- Fremleje og samboende: Du må ikke leje boligen ud til andre (fremleje, 又貸し). Ud over de personer, der er anmeldt i kontrakten, må ingen bo i boligen, heller ikke familiemedlemmer eller venner. Hvis du lader en person, der ikke er anmeldt, bo i boligen, kan du blive bedt om at flytte.
- Ved fraflytning: Opsig lejemålet skriftligt med det opsigelsesvarsel, der står i kontrakten (oftest 1 måned). Tøm boligen for dine ting, og aflever nøglerne. Som hovedregel skal lejeren ikke betale for at udbedre slid fra almindeligt brug eller forringelse på grund af ælde. For ridser og snavs, der skyldes lejerens uagtsomhed, betaler lejeren reparationsudgifterne. En særlig aftale i kontrakten (特約) kan også bestemme, at lejeren betaler f.eks. udgifterne til rengøring. Depositummet betales tilbage med fradrag af disse udgifter. Rækker det ikke, betaler du forskellen.
- Når du rejser hjem: Giv administrationsselskabet besked i god tid, og aftal, hvordan depositummet skal betales tilbage, og hvordan du kan kontaktes, efter at du er rejst hjem.
Kilder: Japans immigrationsmyndighed: Guide til liv og arbejde (8. udgave), kapitel 12 (på japansk); MLIT: Guide til boligsøgning (på japansk); MLIT: Tjekliste over aftaler for beboelsen (入居の約束チェックシート; på 14 sprog, bl.a. engelsk); MLIT: Vigtige punkter om istandsættelse ved fraflytning fra en lejebolig (på japansk); MLIT: Retningslinjer for at lette udlændinges indflytning i private lejeboliger, kapitel 2 (Q15, Q16) (på japansk) (pr. november 2026).
Statens information og støtte til udenlandske indbyggere
Staten og offentlige organer udgiver information på mange sprog, som udenlandske statsborgere kan bruge, når de søger bolig.
- MLIT: »Retningslinjer for at lette udlændinges indflytning i private lejeboliger«
En vejledning til udlejere og ejendomsmæglere. Den indeholder skabeloner til bl.a. lejeansøgning, den skriftlige redegørelse for væsentlige forhold og standardlejekontrakten for lejeboliger (賃貸住宅標準契約書, udgaven fra marts 2018) samt tjeklister (ønsker til boligen, dokumenter til lejerscreeningen og aftaler for beboelsen). Alt kan læses på 14 sprog (bl.a. japansk, engelsk, kinesisk, koreansk, vietnamesisk, nepalesisk, burmesisk og tagalog). Ved kontraktindgåelsen bruges de japanske dokumenter; de oversatte dokumenter er en hjælp til at forstå indholdet. - MLIT: »Guide til boligsøgning« m.fl.
Guiden forklarer, hvordan man søger bolig, og beskriver kontrakt, indflytning, regler for beboelsen, procedurerne ved fraflytning og ejendomsfaglige udtryk (14 sprog). Der findes også »Vejledning for udlændinge om indflytning i lejeboliger« (外国人のための賃貸住宅入居の手引き) på letforståeligt japansk og »Vigtige punkter om istandsættelse« ved fraflytning (14 sprog). - Japans immigrationsmyndighed: »Guide til liv og arbejde«
En publikation, der samler det grundlæggende om at leve og arbejde i Japan (8. udgave, februar 2026). Kapitel 11, »Bolig«, beskriver offentlige boliger, UR-lejeboliger og private lejeboliger, og kapitel 12 beskriver reglerne for affald og støj. Den findes i udgaver på 19 sprog, bl.a. letforståeligt japansk, engelsk, kinesisk, koreansk, vietnamesisk, nepalesisk, burmesisk og filipino. - Sikkerhedsnetboliger (セーフティネット住宅)
Lejeboliger, der er registreret som boliger, der ikke afviser personer, som har brug for særlige hensyn ved boligsøgning (住宅確保要配慮者). Ifølge en ministeriel bekendtgørelse hører udlændinge til denne gruppe. Ved registreringen vælger udlejeren, hvilke grupper boligen ikke afviser. I statens »Informationssystem for sikkerhedsnetboliger« (セーフティネット住宅情報提供システム, på japansk) kan du søge ved at vælge »外国人« (udlændinge) som målgruppe. - Organisationer og råd, der hjælper med boligsøgning (居住支援法人・居住支援協議会)
Organisationer, som præfekturerne har udpeget, og råd, som bl.a. kommuner og ejendomsbranchens organisationer danner, giver rådgivning og information om boligsøgning. Hvem der er omfattet, og hvad der tilbydes, varierer fra område til område. Også kommunernes og de internationale udvekslingsforeningers (国際交流協会) rådgivning for udlændinge kan i nogle tilfælde hjælpe med spørgsmål om bolig. - Liste over huslejegarantiselskaber med fremmedsproglig støtte
MLIT offentliggør en liste over registrerede huslejegarantiselskaber (登録家賃債務保証業者), der tilbyder sproglig støtte til udlændinge. Hvilke garantiselskaber der kan bruges, er dog ofte fastlagt for hver bolig, og at et selskab står på listen, siger ikke noget om resultatet af screeningen. - UR-lejeboliger (UR賃貸住宅)
Der kræves ingen kautionist. Der er heller ingen reikin, intet mæglerhonorar og intet fornyelsesgebyr (depositummet er 2 måneders husleje). Udenlandske statsborgere kan søge, hvis de fuldt ud kan forstå kontraktens indhold og f.eks. har permanent opholdstilladelse (永住者), er særlige permanente indbyggere (特別永住者) eller har mellem- eller langvarigt ophold (中長期在留者). Der er betingelser om bl.a. indkomst (en mindste månedsindkomst, 基準月収額). - Offentlige boliger (公営住宅, f.eks. 都営住宅 i Tokyo)
Boliger for personer med lav indkomst, som har svært ved at finde en bolig. For udenlandske statsborgere kan der gælde yderligere betingelser, f.eks. om opholdsstatus eller hvor længe man har boet i Japan. - Personer med opholdsstatussen Specified Skilled Worker (i) (特定技能1号)
Den modtagende virksomhed skal i sin støtteplan medtage støtte til at skaffe en bolig (f.eks. ved at stille som kautionist for lejekontrakten). Spørg først din arbejdsgiver eller den registrerede støtteorganisation (登録支援機関). - Justitsministeriet: »Telefonrådgivning om menneskerettigheder på fremmedsprog«
Her kan du få hjælp, hvis du har problemer med f.eks. diskrimination, fordi du er udlænding. Telefon 0570-090-911 (hverdage kl. 9–17). Der gives rådgivning på engelsk, kinesisk, koreansk, filipino, portugisisk, vietnamesisk, nepalesisk, spansk, indonesisk og thai.
Kilder: MLIT: Om smidig indflytning for udlændinge i private lejeboliger (på japansk og engelsk); MLIT's retningslinjer, kapitel 5: kontraktskabeloner m.m. på forskellige sprog (på japansk); MLIT: Vejledning for udlændinge om indflytning i lejeboliger (på letforståeligt japansk); Japans immigrationsmyndighed: Guide til liv og arbejde (side på japansk med links til bl.a. den engelske udgave); Samme guide, 8. udgave, kapitel 11 (på japansk); MLIT: Boligsikkerhedsnettet (住宅セーフティネット制度) (på japansk); MLIT's retningslinjer, kapitel 4: brug af boligsikkerhedsnettet (på japansk); MLIT: Informationssystem for sikkerhedsnetboliger (på japansk); MLIT: Liste over registrerede huslejegarantiselskaber med sproglig støtte til udlændinge (på japansk og engelsk); UR-lejeboliger: betingelser for ansøgning (på japansk); UR-lejeboliger: ofte stillede spørgsmål (på japansk); Japans immigrationsmyndighed: retningslinjer for modtagelse af udenlandske arbejdstagere med Specified Skilled Worker (特定技能外国人受入れに関する運用要領), oktober 2026 (på japansk); Justitsministeriet: Menneskeretsrådgivning for udlændinge (på japansk og engelsk) (pr. november 2026).
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg leje en bolig i Japan som udenlandsk statsborger?
Kan jeg leje uden en japansk kautionist?
Kan jeg søge, hvis min opholdsperiode er kortere end kontraktperioden?
Kan jeg få rådgivning, selv om jeg ikke taler japansk? Hvilket sprog er kontrakten på?
Kan internationale studerende leje en bolig?
Kan jeg bo sammen med venner eller familie?
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke bliver godkendt i garantiselskabets screening?
Kan I også hjælpe med visum (opholdsstatus)?
Kilder (ofte stillede spørgsmål): MLIT: Den ændrede lov om boligsikkerhedsnettet og huslejegarantier, december 2025 (på japansk); Japan Educational Exchanges and Services: samlet boligforsikring for internationale studerende (på japansk); Casa Inc.: ofte stillede spørgsmål (på japansk) (pr. november 2026).
Udgivet: 2026-11-20 / Senest opdateret: 2026-11-20
Relaterede sider (på japansk)
Kontakt os på dansk
Fortæl os om dit budget, din tidsplan, og hvad du ønsker hjælp til: køb, administration eller salg. Du er velkommen til at skrive på dansk. Vi svarer via e-mail i vores åbningstid i Japan, som hovedregel på japansk eller engelsk. Du må gerne bruge et kaldenavn.
Det er gratis at få en indledende rådgivning. Vi ringer ikke gentagne gange med salgstilbud, og du kan takke nej med en kort besked.